P1 Dokumentar om statslige it-fadæser

Det går alt for ofte galt, når staten indkøber it-systemer – de bliver forsinkede, for dyre eller kommer ikke til at fungere. Sådan har det været i mange år, og i de senere år har staten sat ind for at undgå fortidens kuldsejlede systemer. Men vil det virke? I følge flere eksperter er svaret nej. Dén historie lavede jeg en P1 Dokumentar om i marts. Udsendelsen blev sendt den 27. marts på P1.
Den kan også høres her nedenfor:

P1 Dokumentar 27. marts 2014: Kuldsejlede it-projekter koster det offentlige milliarder

Dagpenge-dagbøger i radioen

I efteråret 2012 var jeg med til at lave P1 Morgens serie om dagpenge, Deadline for Dagpengene. En gruppe ledige, der alle stod for at miste deres dagpenge i starten af 2013, lavede radiodagbøger. Vi fulgte deres jagt på job, tanker og frustrationer i måneder op til deres sidste dagpengeudbetaling.